| Referat |
|
|
Ordinær Generalforsamling 2010 Den årlige ordinære generalforsamling blev afholdt i forsamlingshuset tirsdag den 16. marts kl. 19.30. Aftenen startede med en hyggelig fællesspisning kl. 18.00, hvor der var mange fremmødte. Efter fællespisningen var der mange der skulle hjem med børnene, men der var stadig en del fremmødte til generalforsamlingen. Formand Anco Sangers fremlagde sin beretning, idet han takkede de mange fremmødte. Anco fremhævede i sin beretning at 2009 både havde været et godt og et dårligt år. Godt fordi vi har fået en god lejer til lejligheden, og fordi der har været god opbakning til flere af byens aktiviteter. Dårligt fordi bestyrelsen i HØST har bedt byen tage initiativ til arrangementer og fået meget lidt respons herpå. Anco annoncerede at han trækker sig fra bestyrelsen og at suppleant Lilian Lindberg indtræder i bestyrelsen i hans sted. Han takkede Heidi og Gitte, som har valgt ikke at genopstille for deres arbejde o bestyrelsen. Beretningen blev taget til efterretning. Anco takkes af resten af bestyrelsen for hans arbejde som formand. Efterfølgende fremlagde kasserer Heidi Møller Jakobsen regnskabet for 2009, der også blev godkendt. I forbindelse med fastsættelse af næste års kontingent blev det bragt på bane at kommunen har krævet at der betales en forsikring for legepladserne på deres jord, og at disse ellers skal fjernes. Det blev foreslået at der skulle tages stilling til om Byforeningen for Ødum og Omegn og dennes medlemmer skulle påtage sig dette ansvar såfremt, så der kunne tages hensyn hertil i fastsættelse af kontingent. Det oplyses fra de fremmødte at flere har meddelt, at de vil melde sig ud af Byforeningen, hvis kontingentet stiger. Andre foreslår at kontingentet hæves til 200 kr. pr. år. Ved afstemning træffes beslutning om at kontingentstørrelse på 150 kr. pr. år fastholdes. Der bliver ikke taget endelig stilling til om Byforeningen tager ansvar for legepladserne. Nogen talte for og en del flere talte imod. Det blev aftalt at den nye bestyrelse indkalder til ekstraordinær generalforsamling, hvor der tages endelig stilling til spørgsmålet. Til bestyrelsen blev foreslået og valgt følgende medlemmer Michael Sambleben (genvalgt)Susanne Møller Henriksen (genvalgt) John Langdahl Dana Lillian Svenningsen (1. suppleant) Kurt Sørensen (2. suppleant) Bestyrelsen konstituerer sig ved første bestyrelsesmøde i april. Jørgen Svenningsen blev genvalgt som revisor. |
| < Forrige | Næste > |
|---|
